Frontway

Handelsbetingelser for Frontway

Gældende fra 2. november 2026. Betingelserne gælder for alle abonnementer på Frontway og indgås kun med erhvervsdrivende.

1.1 Parterne

Ydelsen leveres af Frontway, Vulxies ApS (binavn: Frontway ApS), CVR-nr. 44789477, Odensevej 46, 1., 5471 Søndersø, hej@frontway.to ("Frontway"). Kunden er den virksomhed, der opretter et abonnement ("Kunden"). Frontway sælger ikke til forbrugere, og forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret gælder derfor ikke.

Kunden skal være mindst 18 år og bruge Frontway til sin virksomhed. Den person, der opretter kontoen, er ansvarlig for kontoen og for alle medarbejdere, Kunden giver adgang. Frontway kan afvise eller lukke en konto, fx ved misbrug eller falske oplysninger.

1.2 Ydelsen

Abonnementet omfatter:

Frontway kan løbende ændre og forbedre platformen, så længe ydelsens kerne (hjemmeside og booking) bevares.

Frontway kan tilbyde samme ydelse til Kundens konkurrenter, også i samme område.

1.3 Pris

Abonnementet koster 249 kr. pr. måned ekskl. moms.

Prøveperiode: Nye kunder kan bruge Frontway gratis i 30 dage fra oprettelsen uden at oplyse betalingskort. Vil Kunden fortsætte, starter Kunden abonnementet i kontrolpanelet; starter Kunden det inden for de 30 dage, sker første betaling først, når de 30 dage er gået. Uden abonnement skjules hjemmeside og booking, når de 30 dage er gået. Prøveperioden gælder én gang pr. virksomhed (CVR-nr.).

Frontway kan ændre prisen med mindst 30 dages skriftligt varsel. Kunden kan opsige abonnementet til ikrafttrædelsen, hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte til den nye pris.

1.4 Betaling

Når abonnementet er startet, sker betaling forud pr. måned med betalingskort via Frontways betalingsudbyder Stripe. Kunden modtager faktura pr. e-mail. Kunden er ansvarlig for, at kortoplysningerne er gyldige.

Indsigelser mod en opkrævning skal sendes til hej@frontway.to senest 14 dage efter opkrævningen.

1.5 Manglende betaling

Hvis en betaling mislykkes, forsøger Stripe automatisk at trække beløbet igen, og Kunden får besked pr. e-mail. Er betalingen ikke gennemført 28 dage efter forfald, kan Frontway sætte hjemmeside og booking på pause. Er betalingen ikke gennemført 60 dage efter pausen, kan Frontway opsige abonnementet efter reglerne i 1.10. Frontway kan opkræve rykkergebyr og renter efter renteloven.

1.6 Ingen binding og opsigelse

Abonnementet har ingen bindingsperiode. Kunden kan opsige når som helst via kontrolpanelet eller pr. e-mail til hej@frontway.to. Opsigelsen får virkning ved udgangen af den betalte periode, og allerede betalte beløb refunderes ikke.

Frontway kan opsige abonnementet med 30 dages varsel til udgangen af en måned.

1.7 Kundens ansvar

Kunden er ansvarlig for:

Frontway kan fjerne indhold, der er ulovligt eller krænker andres rettigheder.

Kunden skal oplyse sine egne kunder om, hvordan deres persondata behandles, fx via en privatlivspolitik på hjemmesiden.

Kunden holder Frontway skadesløs, hvis en tredjemand rejser krav mod Frontway på grund af Kundens indhold, Kundens brug af platformen eller Kundens ydelser over for sine kunder.

1.8 Rettigheder

Frontway ejer platformen, skabelonerne og al software. Kunden ejer sit eget indhold og giver Frontway ret til at vise og opbevare det, så længe abonnementet løber. Kunden må ikke kopiere, videresælge eller forsøge at omgå platformens tekniske beskyttelse.

Frontway må vise Kundens hjemmeside som eksempel i sin markedsføring, medmindre Kunden siger nej pr. e-mail. Forslag og feedback, Kunden giver om platformen, må Frontway frit bruge uden betaling.

1.9 Persondata

Frontway behandler persondata om Kundens kunder (fx navn, telefon og bookinger) på vegne af Kunden. Databehandleraftalen i afsnit 3 er en del af disse betingelser og accepteres sammen med dem. Frontways behandling af data om Kunden selv er beskrevet i privatlivspolitikken i afsnit 2.

1.10 Ophør og data

Ved ophør lukkes hjemmeside og booking. Kunden kan i 30 dage efter ophør hente sine data, herunder kundeliste og bookinghistorik. Herefter sletter Frontway Kundens data, medmindre lovgivningen kræver opbevaring (fx bogføringsloven for fakturaer).

1.11 Drift og ansvar

Frontway tilstræber, at platformen er tilgængelig døgnet rundt, men garanterer ikke uafbrudt drift. Planlagt vedligeholdelse varsles så vidt muligt.

Frontway er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt omsætning, tabte bookinger eller tabt fortjeneste. Frontways samlede ansvar er begrænset til det beløb, Kunden har betalt for abonnementet i de seneste 12 måneder før skaden.

Frontway er ikke ansvarlig for forhold uden for Frontways kontrol (force majeure), fx nedbrud hos hostingudbyder, strømsvigt, cyberangreb eller myndighedsindgreb.

1.12 Ændring af betingelser

Frontway kan ændre betingelserne med mindst 30 dages varsel pr. e-mail. Kunden kan opsige abonnementet til ikrafttrædelsen, hvis Kunden ikke accepterer ændringerne.

Ændringer, der er nødvendige af juridiske eller sikkerhedsmæssige grunde, kan dog træde i kraft med kortere varsel. Fortsat brug efter ikrafttrædelsen betyder, at Kunden accepterer de nye betingelser.

1.13 Fortrolighed

Begge parter holder fortrolige oplysninger om den anden part hemmelige og bruger dem kun til at opfylde aftalen. Pligten gælder også efter aftalens ophør.

1.14 Øvrige bestemmelser

Betingelserne, privatlivspolitikken og databehandleraftalen udgør hele aftalen. Er en bestemmelse ugyldig, gælder resten fortsat. Kunden må ikke overdrage aftalen uden Frontways samtykke. Frontway må overdrage aftalen ved salg eller omstrukturering af virksomheden. Bestemmelser om ansvar, fortrolighed og data gælder også efter ophør.

1.15 Lovvalg og værneting

Betingelserne er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Retten i Odense som første instans.